Jeg yder supervision til sundhedsfagligt personale i f.eks. psykiatri og socialpsykiatri. Jeg yder gerne supervision i psykiatri, socialpsykiatri og på institutioner, både i teams og i individuelle forløb. I denne sammenhæng dækker jeg også gerne hele Fyn og visse dele af Jylland.
Behovene kan være forskellige fra sted til sted. Supervisionen kan f.eks. være på teambasis eller på fagbasis alt efter behov. Hvis der er behov for andre tiltag er jeg altid lutter øren og vil gerne byde ind med alternative løsningsforslag.
Udfordringerne kan være mange og der er mange relevante temaer at tage op i tværfaglig supervinsion. Et fokuspunkt vil altid være klient-cases og det daglige arbejde med klienterne. I vores arbejde vil vi fokuserer på:
- Metodevalg: vi vil arbejde med hvilke strategier og metoder der kan være relevante at anvende i den specifikke sag.
- Sagsforståelse: med afsæt i kognitive modeller vil vi arbejde med at øge forståelsen for de sager i har med. Målet er, at forstå de mekanismer og den adfærd der kan fører til psykisk lidelse for klienterne. Dette er med til at sikre, at i kan tage de bedst mulige beslutninger for det videre forløb.
- Relationsarbejde: at få en god relation til en klient er vigtig og kan være grundlaget for, at forandring overhovedet er mulig. Derfor vil vi også beskæftige os med hvordan klienten og klientens adfærd påvirker personale og jeres arbejde, så i får mulighed for at tage højde for det, i jeres arbejde.
Erfaring med supervision
Jeg har erfaring med at supervisere i psykiatri, på psykiatriske sengeafsnit, individuelt og i teams. Det er en interessant opgave som jeg meget gerne vil være en del af og jeg ser altid frem til, at arbejde sammen med dig, dit team og din organisation.
For nærmere afklaring af behov og evt. aftale, se mere på kontaktsiden her.
Jeg ser frem til at høre fra jer.