Vidste du, at angst er en af de mest udbredte former for psykisk lidelse i Danmark? Op mod 400.000 danskere har angstsymptomer hvert år.
Når man siger angst, taler man ikke kun om én lidelse. Hvis man kigger i diagnosehåndbogen fra WHO: ICD-10 Psykiske Lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, er der beskrevet en håndfuld angstdiagnoser i kapitel fire (også kendt som F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande…). Men, hvad er angst? Hvordan skal den forstås og hvordan ser den typisk ud?
Angst er i grunden en helt almindelig følelse. Den er gavnlig fordi den hjælper os med at finde ud af, om noget er farligt. Den hjælper os også med at kunne komme hurtigt væk ved at sætte gang i kroppen – hjertet banker hurtigere, åndedrættet bliver overfladisk mv. Angst er, som udgangspunkt, sund, almindelig og gavnlig.
Hvornår bliver angst et problem? Angst kan blive problematisk når den dukker op på tidspunkter, hvor den ikke er berettiget. Det er her vi kan begynde at tale om angst som en psykisk lidelse eller et psykisk problem. Nogle gange går det sådan, at man får lært sin hjerne at være bange for noget, den ikke skal være bange for. Det er ikke noget, der sker med vilje og det er ikke altid til at forklarer hvorfor. Men, når hjernen har lært, at den skal være bange for noget bestemt, så vil den sætte gang i systemet og alle de kropslige fornemmelser vil gå i gang. Hvis hjernen f.eks. har lært at det er farligt at tage bussen, ja, så vil kroppen begynde at ryste, trække vejret hurtigere mv. når man går ind i bussen. Og så kan det blive et problem.
Herunder kan du læse om nogle af de mest udbredte former for angst: Agorafobi, Socialfobi, Enkeltfobier, Panikangst og Generaliseret Angst. Hvis du oplever symptomer på angst, så kan det være en god ide at reagere med det samme. Hvis du gør noget nu, kan du forebygge at problemerne bliver værre. Hvis du har brug for hjælp til angst kan du enten gå til din egen læge eller kontakte mig via min kontaktside.
Agorafobi
Denne form for fobi, eller angst, bliver også ofte kaldet frygten eller angsten for åbne pladser. Folk med agorafobi er bange for at forlade deres hjem, rejse alene, og/eller færdes alene i forretninger, forsamlinger eller andre offentlige steder. Det er forbundet med fysisk ubehag – f.eks. hjertebanken, sveden, rysten, kvalme, svimmelhed mv. Det er plagsomt og forhindrer personen i at gøre dagligdags ting. Den ses ofte i sammenhæng med panikangst. Se herunder.
Socialfobi
Socialfobi bliver ofte kaldet socialangst. Det er en tilstand hvor man bliver bange for, om andre er kritiske overfor en. Man bliver opmærksom på, om folk kigger efter en og om de tænker eller siger noget kritisk om en. Det fører ofte til, at man undgår visse situationer – fester, holdsport mv. Ofte vil det være ledsaget af dårlige tanker om sig selv og en frygt for kritik. Nogle kan opleve frygt for at komme til at tisse eller gøre i bukserne, eller kaste op når man er ude, og på den måde blive centrum for uønsket opmærksomhed. De frygtsomme tanker er forbundet med fysisk ubehag – vejrtrækningen påvirkes, ondt i maven, hjertebanken osv.
Enkeltfobi
Den måske mest kendte form for enkeltfobi er klaustrofobi. Angsten for små rum. Næsten lige så kendt, og måske oftere oplevet, er Araknofobi. Angsten for edderkopper. Tandlægeskræk er også en enkeltfobi. Der findes et utal af enkeltfobier. De har alle det til fælles, at den der har fobien, oplever en intens kropslig frygt for bestemte objekter eller situationer. Man undgår oftest helt eller delvist situationen eller objektet, eller måske ligefrem ting der bare minder om det.
Panikangst
Det ligger næsten i ordet “panik”. Panikangst er en pludselig opstået angst, der kommer uden varsel og sædvanligvis ikke optræder i specifikke situationer. Det virker uforudsigeligt og man bliver meget påvirket af fysiske symptomer. Der medfølger ofte en frygt for, at man er ved at dø – får et hjerteanfald eller lignende, grundet de fysiske symptomer. Navnlig vejrtrækningen kan blive påvirket – hyperventilation, kvælningsfornemmelse, men også maveregionen og brystet bliver påvirket.
Generaliseret angst
Man siger, at generaliseret angst “flagrer frit”, altså, at man hele tiden, og i mange forskellige situationer, oplever en grundlæggende uro. Har man generaliseret angst, kan det derfor være svært at pege på én ting, der gør en bange. Det er en mere generel tilstand. Uroen er udtalt fysisk men er oftest koblet med mange tanker og bekymringer. Ofte har man en frygt for at en selv eller andre skal blive syge.
Kan angst behandles?
Når man spørger “Hvad er angst?” er man oftest også interesseret i om det kan behandles.
Kort svar: Ja.
Lidt længere svar: Der findes gode behandlingsmuligheder. Navnlig kognitiv terapi er effektiv til angstlidelserne. Kognitiv terapi for angst vil ofte handle om, at du begynder at nærme dig de ting du er bange for. Det sker under kontrollerede former og vil altid være i et tempo, som du kan følge med i. Hvis du er blevet nysgerrig eller oplever at have behov for behandling, er du velkommen til at kontakte mig via kontaktsiden.