Angstbehandling i Odense

Søger du angstbehandling i Odense? Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser i Danmark. Derfor er der mange der søger behandling for angst hver evig eneste dag. Men, hvad er angstbehandling og hvordan ser den ud?

Hvad er angstbehandling?

Angst kan behandles på mange konkrete måder. I min klinik arbejder jeg grundigt udfra kognitive og adfærdsmæssige metoder og principper. Det betyder, at jeg tager udgangspunkt i de tanker og den adfærd der er forbundet til din angst. Ved at forsøge at ændre på tankerne og adfærden omkring det, du bliver bange for, kan man opnå en forandring.

Er angstbehandling hårdt?

Angst er en almindeligt kendt psykisk lidelse, der kan være svær at få gjort op med uden professionel hjælp. Angstbehandling kræver, at du er modig og er indstillet på at tage kampen op med noget, der kan få dig til at få det rigtigt ubehageligt. Heldigvis er det ikke farligt og med god vejledening og støtte, kan det blive en del nemmere at håndtere angst.

Hvor lang tid varer angstbehandling?

Det kan være svært at sige noget specifikt om, hvor længe du skal være i behandling for angst. Det kommer blandt andet an på hvilken type angst du har, hvor ofte du kommer i terapi og hvor meget du får lavet forandringer derhjemme. Det kan også komme an på hvor længe du har bakset med problemet og naturligvis også det behov du oplever.

Det er min erfaring at et typisk forløb er mellem otte og 12 sessioer. Det vil altid være tilpasset dig og længden vil variere baseret på en specialiceret vurdering.

Uanset hvor lang tid du har behov for, så støtter jeg dig så længe du ønsker det og kan vejlede dig godt gennem angsten indtil dit forløb er gennemført.

Hvad er målet med angstbehandling?

I min terapi vil vi altid tage udgangspunkt i hvad du ønsker dig, i forhold til din angst. Nogle har et mål om, at angsten bare skal være tålelig, andre vil gerne forsøge at komme angsten helt til livs. Uanset hvad dit mål er, vil det altid være relevant at se på, om/hvordan du kan reducere nogle af dine angstsymptomer ved at lave ændringer i dine tanker og din adfærd.

Erfaring med angstbehandling

Jeg har arbejdet med angstbehandling i flere år i min tid i Lokalpsykiatrien. Jeg har udbredt erfaring med både generaliseret angst, socialfobi (socialangst), agorafobi og flere andre typer angst. Jeg sætter pris på at hjælpe folk med at lave forandringer og bliver altid glad på mine klienters vegne, når de kommer godt i mål.

Behov for angstbehandling?

Hvis du oplever et praktisk behov for angstbehandling eller spørgsmål om angst, så er du meget velkommen til at kontakte mig på kontakt@psykologemiliussen.dk eller se mere på min kontaktside og mine priser her.